Aktivitetsplan 2012

 

Overordnet vil BCF:

1. sætte en politisk dagsorden for bibliotekernes samfundsmæssige nødvendighed

2. opnå størst mulig indflydelse på udvikling og profilering af biblioteksområdet, som en afgørende faktor i det danske samfund

3. indgå i fortsat dialog med politikere og embedsmænd i KL, Kulturministeriet og Kulturstyrelsen m.v. om udviklingen af folkebibliotekernes rolle og opgaver

4. søge samarbejde, hvor det er strategisk hensigtsmæssigt i forhold til udviklingen af biblioteksområdet og til fremme af Bibliotekschefforeningens formål

5. støtte biblioteksmæssige løsninger, der rationaliserer, udvikler samt bidrager til den lokale udvikling i de enkelte folkebiblioteker, herunder arbejde aktivt for at bevare indflydelse på udviklingen af visioner og løsninger.

6. medvirke til at styrke betingelserne for kvalificeret ledelse i folkebibliotekerne

7. sikre foreningens gennemslagskraft
 

Prioriterede fokusområder i 2012

1. sikre folkebibliotekerne størst mulig indflydelse på realiseringen af visionen om Danmarks Digitale Bibliotek for at fremme de bedste, lokale udviklingsbetingelser gennem rationelle, centrale løsninger der sikrer fri og lige adgang til bibliotekernes fælles tilbud.

2. igangsætte fordomsfri debat i forskellige fora om, hvilke overbygningsmidler der er behov for i det moderne bibliotek

3. sikre at folkebibliotekerne medtænkes i den nationale innovationsstrategi, annonceret i regeringsgrundlaget og andre relevante strategier mm.

4. bidrage til at bibliotekerne indgår i debatten om fremtidens velfærd, herunder diskussionerne af civilsamfund, medborgerskab og frivillighed

5. sikre folkebibliotekernes position i forhold til borgerne som “Digitale Borgere” og i forhold til relevante digitaliseringsstrategier

6. konsolidere bibliotekets rolle som læringsinstitution, herunder drøfte bibliotekets lokale position, relevante kompetencer og gennemslagskraft.
 
7. arrangere medlemsmøde om bl.a. "åbne biblioteker".
Bibliotekschefforeningen  | beniel@guldborgsund.dk